Steen Juul og Bo Westergaard sejrede to gange hver, da Odense bød indenfor til Fynsk Fredag.
For Steen Juul var Falm hurtigst ude, inden den overlod føringen til Cash Sali. I sidste sving kom Falm atter ud i andet spor og nedkæmpede Cash Sali til sejr i 1:13,7/1640 m. Auto. Tredjepladsen til Euro Dream.
Peakadilly sad et stykke nede undervejs for Lunden-træneren, men kom fremad og kunne overtage spidsen på sidste langside. Den holdt til mål i 1:13,2/2140 m. Auto foran Larsson og Quality Fighter.
Udover sejren til Hamilton D’am kunne Bo Westergaard også sejre med Louisana, der akkurat nåede frem til sejr i 1:13,8/1640 m. Auto efter et afventende løb. F The Big New var anden og D J K K tredje.
Louane tog sin anden sejr i træk, da hoppen vandt for sin træner Marc Bæk Nielsen. Efter et veldisponeret rygløb vandt Louane i 1:17,6/2160 m. Andenpladsen til Fidel Castro og tredjepladsen til Freja Henley.
Kasper K. Andersen fik sin første trænersejr, da han førte Frygtløs til sejr i 1:16,5/1640 m. Auto. efter et perfekt løb i 2. par udvendigt undervejs foran Flik Flak Gry, mens America Style tog tredjepladsen.
René Kjær lukkede første halvdel af arrangementet, da han kørte Tom Kirkegaard-trænede Fighter K K fra 4. par udvendigt og til sejren i 1:16,0/2140 m. Auto. Destiny’s Diamond var anden og Cirkeline Day tredje.
Se løbene fra Fyens Væddeløbsbane
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
Af Martin Timm Holmstav.
.