12. august 2026

Tabte 40-45 meter senest og var toer – Bid mærke i den

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Med otte sejre i bare 11 starter havde Mulberry en flot sæson i 2021. I sæsondebuten leverede den nu 4-årige vallak en fantastisk ophentning til andenpladsen, og i dag forsøger man igen på Charlottenlund Travbane.

Den svenskfødte Mulberry ejes af sin træner Henrik Thomsen, der i 2019 investerede i Maharajah-sønnen på den svenske Kriterieauktion. Her måtte man af med 110.000 SEK for at erhverve sig Mulberry.

I Henrik Thomsens træningsregi har Mulberry aldrig været dårligere placeret end tredje. I dag gør Mulberry sin start nummer tretten i karrieren, og hesten må formodes at stå med topchance.

Henrik Thomsen sidder i dag selv i sulkyen bag den veludseende Maharajah-søn. Det er en velkørende Falster-træner, der gæster Charlottenlund Travbane og således har Henrik Thomsen vundet fire af sæsonens fjorten starter.

I dag hedder forudsætningerne spor fem og 2000 m. Auto.

Vandt mesterskab i fjor

Henrik Thomsen godkendte selv Mulberry på hjemmebanen i midten af 2021, hvor den på samme bane var tredje i debuten. Efter fire sejre og en andenplads på NFT gjorde den 4-årige hest sin første start uden for Falster.

Det blev til en andenplads på Åby, og i den efterfølgende start vandt den for Jørgen Sjunnesson i Billund.

I en af de sidste starter på året, løb Mulberry først over stregen i 3-årsmesterskabet på Falster.

Se indsatsen og, ikke mindst ophentningen fra sæsondebuten på dette link.

Foto – Danny Stenbæk.

[useful_banner_manager banners=1 count=1]

SENESTE NYHEDER
LEICESTER S2 5852 2
12. august 2026

Stor dag for mange anpartshavere

Stor dag for mange anpartshavere Team Lunden har gennem årene udviklet sig til et af de mest markante og samlende…
SAMARBEJDSPARTNERE