11. august 2026

Ecce og Thomsen til Tingsryd

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

To danske trænere, tager turen til Tingsryd denne mandag.

Henrik Thomsen sætter sig i dagens første løb op bag Solveig K. Hansen-ejede Excuse Me (Zola Boko), der skal forsøge at tage sæsonens tredje sejr. Falster parret er tippet som outsider i dagens baneprogram.

I samme løb deltager Ken Ecce bag anpartshesten Funny Boy (From Above). Den 5-årige traver skal forsøge at hente sæsonens første sejr og forudsætningerne hedder startspor to og 1609 m. Auto.

Ken Ecce starter i dagens 5 løb staldens Harald Derm (Noras Bean), der har indledt karrieren med en sejr og en tredjeplads i karrierens første tre starter. I dag gælder det spor 1 i det 1609 meter lange løb.

I samme løb deltager Victor Rosleff bag Linn Strandqvist-trænede Direkt Vendil (Broadway Hall). Den 3-årige traver gør i dag sin tredje start i karrieren, og jagter sin første placering.

Henrik Thomsen og Ken Ecce møder også hinanden i dagens 6 løb. Her sidder Henrik Thomsen bag egentrænede Blazing Star (Maharajah), mens Ken Ecce sætter sig op bag Tomas Malmqvist-trænede Shallow.

I 7 løb sætter Victor Rosleff sig op bag italienske Cheyenne Lux, som senest var anden. I samme løb stiller Ken Ecce op bag Magnus Dahlen-trænede Dira Necessitas, der senest var femte.

Ken Ecce er igen i sulkyen i dagens 8 løb, hvor Lunden-træneren sætter sig op bag Magnus Dahlen-trænede Arcoveggio (Maharajah). Den svenske 4-åring, har vundet to af sæsonens seks starter frem mod i dag.

Vi bemærker at den danske Jægersro-træner Jørgen Lorentzen ligeledes er til start.

Se dagens baneprogram her – Klik her.

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE