12. august 2026

Flot dansk andenplads i Frankrig

Martin Timm Holmstav
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Flot dansk andenplads i Frankrig

Det blev til en flot dansk andenplads ved løbene på den fransk bane Cagnes-Sur-Mer her til eftermiddag.

Andenpladsen kom i hus for Jørgen Jensen-ejede Toscana Southwind med Benjamin Rochard i sulkyen.

I Prix De Milan fik den svenskfødte hest en god start bag bilen, og havnede sidenhen skiftevis i andet og tredje par udvendigt.

Med godt 1400 meter til mål sad Erik Bondo-trænede Toscana Southwind pludselig som første hest i andet spor.

Det blev til andenplads for Toscana Southwind i 1.13,3/2700 meter auto. Der var 8.250 euro i andenpræmie til Jørgen Jensen.

Se løbet her.

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Hesteejer i flere lande

Der er nok at holde styr på for den nu pensionerede hesteejer Jørgen Jensen i dagligdagen, da han har heste i træning i hele tre lande. Heste, der er fordelt på fem forskellige trænere.

I Danmark står Skive-træneren Morten Juul for træningen af Jacks Cross, L O C samt de to nyerhvervelser Never Say Newer og News From Idao. Desuden er Nu Vinder Gardenia i træning hos Jan Friis.

Jørgen Jensens foretrukne træner i det svenske er danske Jørgen Lorentzen. Han har Eldorado, Gilmore Trot, New Bold Dream i træning for danskeren, der desuden har halvpart på Borups Fortune, I Can Win Gardenia, Ostia Grand Pan og Snooze You Love.

Udover Toscana Southwind står Erik Bondo også for den daglige træning af Kiss Word i det franske, mens Jørgen Jensens hold fuldendes af Norrington, der trænes af finske Jarmo Niskanen.

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Om Erik Bondo

Erik Bondo er født i 1961 i Danmark og har blandt arbejdet for den mangeårige Lunden-træner Axel Jacobsen i Danmark, inden turen gik videre til Italien, hvor han slog sig ned som træner i 1992.

Det er blevet til et væld af gode heste fra Erik Bondo igennem tiderne. Blandt andet Prix d’Amerique-vinderen Abano As, der vandt verdens hårdeste travløb i 2003 for Joseph Verbeeck.

I Danmark har Erik Bondo også smagt sejren sødme i storløb. I 2008 stod danskeren som træner for Ghibellino, der sejrede med italiensk Roberto Andreghetto i sulkyen i Copenhagen Cup.

Erik Bondo har også en fransk filial, hvor der netop nu er 10 danskejede heste i stalden. Det er Dowhatyoudodowell, Enjoy The Game, Go Big Effe, Invincible Sun, Kiss Wood, Magic Maggie, Nuit Sauvage, Pure Steel, Sidney Celeber og Toscana Southwind.

Fotos af Burt Seeger

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

 

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

 

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

 

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

 

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

 

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE