12. august 2026

Fra vandet til Gocciadoro

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Efter at have trænet på vand et stykke tid, er to af Stald Masiols heste på vej tilbage i træning hos deres italienske træner.

Den italienske træner med den gule køredragt, Alessandro Gocciadoro har flere heste i træning for danske Stald Masiol.

“Seven Nation Army går tilbage til Gocciadoro i næste uge, fortæller Marc Munch Kjærgaard fra ejerkredsen til Travet.dk.

“B A Superhero starter også træningen i næste uge, og de regner med at begge heste er klar på cirka to måneder.

“Whoops Hanover er i gang med at træne og bliver bedre og bedre, men de er ikke helt tilfredse med hendes fysisk. De regner med at hun er klar til start i april/maj, udtaler Marc Munch Kjærgaard.

Købt i USA

De tre heste hos Alessandro Gocciadoro er alle købt i USA af Stald Masiol, men det er et stykke tid siden at man har set dem i løb.

Seven Nation Army udgik fra en start i Elitloppsweekenden sidste år, og har ikke startet siden Copenhagen Cup-dagen i 2024.

B A Superhero startede anden juledag, hvor den sluttede på femtepladsen på Solvalla efter en sæson med to sejre i syv starter.

Whoops Hanover har også haft en længere pause siden den startede på Bjerke i starten af november måned sidste år.

En travfamilie

Preben Munch Kjærgaard er søn af den tidligere travtræner Preben Munch Christensen, der var født i 1928.

Faderen var i mange år tilknyttet Jydsk Væddeløbsbane, hvor det blev til over 500 sejre i hans lange karriere.

En af de større sejre for Preben Munch Christensen var sejren i Derby Consolation i 1968 med Koldbypigen.

I 1981 stoppede Preben Munch Christensen som træner i det jyske og flyttede tilbage til København.

Fotos af

  • Burt Seeger
  • Kjeld Mikkelsen

 

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE