12. august 2026

Geo klar til Jydsk 3-års Grand Prix Consolation

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Det er ikke hver dag, at Travet.dk kan udbyde årgangsheste, men det kunne vi tidligere i år, hvor Peter Falck udbød 3-årige Geo, som i dag starter i Jydsk 3-års Grand Prix Consolation.

Geo, har mødt årgangens bedste i årgangen ved flere lejligheder.

Geo har deltaget og mødt de bedste i alle karrierens 12 starter. Det er således blevet til starter i:

Grand Circle 3-års Championat 2021 for hingste/vallakker,

Pay Dirts Mindeløb 2021,

Kraff Auktionsløb for hingste og vallakker 2020,

Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation 2020

Opdrætningsløb Consolation

Geo blev formidlet videre til Michael Thorup & Camilla Merrild, der også er kendt fra heste som Photo Gardenia og Casino Gardenia.

Det har fremgået på de sociale medier, at Geo er blevet svømmetrænet som en del af træningen. En træningsmodel som Camilla Merrild og Michael Thorup tidligere har haft stor succes med.

Det er to dygtige travamatører, der i dag bringer Geo til start, og i sulkyen får den 3-årige hingst Birger Jørgensen.

I seneste start blev det til galop og en efterfølgende femteplads. Der blev fremvist stor fart efter galoppen, og Geo kan være en af outsiderne i dagens 3 løb.

Michael Thorup & Camilla Merrild, har haft mange fine heste i deres varetægt og hvem husker ikke løbshesten Shaggy, som gjorde det godt i flere sæsoner.

Foto af Gorm Foto

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE