12. august 2026

Kontrol er kommet for at blive

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Kontrol er et ord de danske aktive finder velkendt, og efter aftalen med svensk travsport er dette ikke blevet mindre.

Der blev i går på Jydsk Væddeløbsbane foretaget kontrol af 3 ekvipager til udstyrskontrol mens man kontrollerede 38 ekvipager for sko/sulkyinfo – Ingen bemærkninger.

SIBA-listen består af ca. 130 punkter, som hestevæddeløbssporten i Danmark på sigt skal efterleve i henhold til Sverigesaftalen.

Som led i Projekt SIBA skal der fra og med 2023 gennemføres rutinemæssige alkoholtests og stikprøvevise narkotests på de aktivt deltagende – kuske, ryttere og løbsofficials m.fl. – på alle løbsdage.

Som led i Projekt SIBA skal der fra og med 2023 registreres sko- og sulkyinformation i danske travløb. Dommerkomité og ekvipagekontrollant har – ligeledes via tablet/PC – adgang til en oversigt over de registrerede sko- og sulkyinformationer i systemet. Her kontrollerer dommerkomitéen umiddelbart efter første deadline (15 min. før første løb), at alle løbsdeltagere har registreret sko- og sulkyinformationer.

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Løbsdyrlæge – Implementeres løbende i 2023 som fast del af løbsafvikling. Udfører Sund Hest-kontrol og øvrige hestevelfærdskontrol på løbsdage.

ID-kontrollant – Foretager identifikation af samt kontrol af vaccination på ustartede heste (samt heste, der ikke har startet på den pågældende bane i en længere periode).

Ekvipagekontrollant – Løbsofficial med primært fokus på de deltagende ekvipagers udstyr, herunder dets lovlighed og forsvarlighed i praksis (fx udstyrets stand). Er til stede på staldområdet som kontaktperson mellem aktive og dommerkomité.

Kontrol er kommet for at blive i Dansk Travsport.

Foto Travet.dk.

 

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE