11. august 2026

Nu skal NM afgøres

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Nu skal NM afgøres

Efter førstedagen på Tingryd, er de tre danske deltagere i det nordiske mesterskab på plads på finaledagen på Åby.

Til middag har Martin Sjøholm Jensen, Mike Kristensen og Thomas Demant Andersen to køreture hver i kampen om NM, hvor førstnævnte er førende inden de sidste to afdelinger.

NM – anden afdeling

Man er nået til den anden afdeling af det nordiske mesterskab for amatørkuske, hvor svenske Jessika Sidbäck er tippet som vinder i banens officielle program. Det er hun med Paul McCartney.

Thomas Demant Andersen er det bedste danske kort i denne afdeling. Han sidder bag Christoffer Eriksson-trænede Garbino, der er tippet som tredje i baneprogrammet. Den italienskfødte hest har vundet tre gange i år.

Der er endnu ikke blevet til en sejr i år for Karin Hedström-trænede Zigge R P. Det kan Mike Kristensen måske lave om på, når han sidder bag hesten i den anden afdeling af det nordiske mesterskab.

Endelig får Martin Sjøholm Jensen chancen bag Malin Andersson-trænede Grigor. Den syvårige hest vandt to gange i 2025, men har endnu ikke besøgt vinderpladsen i indeværende år.

Sidste afdeling i NM

Sidste afdeling af det nordiske mesterskab byder på de samme heste, som i anden afdeling for deltagerne. Det skal dog bemærkes, at hestene starter i omvendt sporrækkefølge i denne afdeling.

I banens officielle program er Mike Kristensen tippet som tredje med Zigge R P. Den syvårige hest jagter sin fjerde sejr i karrieren, og Aalborg-kusken vil gøre alt for at slutte godt af i konkurrencen.

Thomas Demant Andersen er tippet som outsider med Garbino. Med sine foreløbige fem sejre, er fireåringen den hest i feltet, som har vundet flest gange. Den fynske kusk skal dog igennem fra anden række.

Sidst, men ikke mindst, så lukker Martin Sjøholm Jensen også med Grigor. Tobin Kronos-sønnen har bedre forudsætninger med spor to frem for spor 11, som den havde i anden afdeling.

Sådan starter danskerne

Klokken 12.20 – 1. løb

5 Garonne Bro – Victor Rosleff

Klokken 12.42 – 2. løb

1 Kajser – Maria Elfstrand
3 Garbino – Thomas Demant Andersen
8 Zigge R P – Mike Kristensen
11 Grigor – Martin Sjøholm Jensen

Klokken 13.04 – 3. løb

5 Ekas Gazagaza – Victor Rosleff
9 Jealous Rain – Kristian Malmin

Klokken 13.47 – 5. løb

6 Magic Run – Mathias Söderlind

Klokken 14.07 – 6. løb

3 Maggan – Victor Rosleff

Klokken 14.46 – 8. løb

2 Grigor – Martin Sjøholm Jensen
5 Zigge R P – Mike Kristensen
10 Garbino – Thomas Demant Andersen
12 Kajser – Maria Elfstrand

Se baneprogrammet her.

Fotos af Torben Ager, Gorm Foto, Hesselborg Foto & Martin Timm Holmstav

 

 

 

 

 

 

SAMARBEJDSPARTNERE