12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Nyt fra Stutteri Hole In One

Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter.

Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck og spurgt om han ville give en aktuel status på stalden.

Starthestene

Kungfufighting gør alt rigtigt. Senest var han rigtig stærk fra dødens. Han skulle have startet i går i Skive, men der var desværre kun meldt tre heste. Trist. Næste start bliver Derbysøndag i Rex The Great‑løbet, hvor han skal prøve sprint for første gang. Mon ikke han klarer det også. Vi glæder os til at starte ham – han er ved at løbe ud af seletøjet i træningen.

Lonesomerider skal ud i sit livs vigtigste kvalifikation, og alt er forløbet efter planen. Hesten er i fin skik, vi har haft held i lodtrækningen, og alle ydre forudsætninger for en derbystart er til stede. Nu håber vi, han er 100 %, og at han ikke får uheld. Han var rigtig god i sidste start og virker på top. Vi tror på en god chance for at nå finalen.

Best Direction startede for første gang for os i går i Skive og lavede en overraskende negativ præstation ved at være meget stresset på dagen og have svært ved det danske voltesystem. Hun virker dog som en fin hest, og hun kommer tilbage i bedre skik, nu vi kender hende lidt bedre. Starten i går kan man se bort fra.

Manifeellikeawoman var tilbage på sporet senest og leverede en god præstation. Hun går imod start næste onsdag i Skive og efterfølgende Made In Denmark‑finalen derbylørdag, om alt er vel.

Meandbobbymcgee døjer stadig med den skade, hun fik i højre forkode som føl, og som det ser ud lige nu, bliver hun følhoppe fra 2027. Selvom vi så er på fem følhopper og en “pensionist”, er vi klar til at gå linen ud og gå all in på dansk travsport.

Nonaynevernomore blev prøveløbsgodkendt i sidste uge efter et fint prøveløb. Det blev en lidt for langsom første kilometer, men sidste kilometer gik efter 18,5, og hun landede på 23,7 med fuld fart over mål. Hun kommer til start lige om lidt.

Nomilktoday blev godkendt i samme prøveløb i 24,7. Vi havde forventet, at hun kunne følge Nonay den sidste omgang, men hun var lidt uinspireret på dagen – der var også meget nyt. En meget hurtig hest, som er lidt i vækst. Hun kommer også inden alt for længe, men vi venter selvfølgelig, til kroppen er helt klar.

Neverwalkalone træner pænt, men de 168 cm kræver lidt tid endnu. Han kommer først sidst på året. Den store krop kræver træning.

Onewayticket (hingst efter Father Patrick og Flower Dust) er klar til vogn.

Okiefromuskogee (hingst efter Maharajah og Vintage Wine) er klar til vogn.

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Som nævnt ovenfor går vi all in på avlen i Danmark. Der bliver brug for det, og vi har importeret vores svenskindkøbte hopper til Danmark. Vi satser fuldt ud på avlen i de kommende år.

Nobodybeatsthebeat er pensioneret, men som hun ser ud og trives i øjeblikket, kan vi ikke afvise et comeback i avlen næste år. Klarer hun vinteren med samme trivsel, vil det være oplagt. Forventet hingst 2027: Calgary Games

Fox On The Run fik desværre et dødt føl i år, født én måned for tidligt. Hun er i fol ved Nuncio. Vi jagter en ny Kungfu. Forventet hingst 2027: Står over, da hun foler sent

Flower Dust har hoppeføl efter Readly Express og er i fol ved Calgary Games. Forventet hingst 2027: Readly Express

Isadore Ima har hoppeføl efter Readly Express og er i fol ved Nuncio. Forventet hingst 2027: Står over, da hun foler sent

Sisi Barosso er i fol ved Maharajah. Forventet hingst 2027: Readly Express (rettet fra “Really Express”)

Meandbobbymcgee Forventet hingst 2027: Dream Mine

Fotos:

Privatfoto
Hesselborg Foto

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

SENESTE NYHEDER
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE