12. august 2026

Prix D’Amerique – Dansker har kørt deltager til

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Prix D’Amerique har dansk deltagelse af Valokaja Hindø, men det bedste nordiske kort i dag kommer måske fra det svenske, hvor Robert Berg starter staldens Power.

Power vandt sæsondebuten på fransk grund. Power har rundet 9 millioner svenske kroner i karrierens 30 starter, og i dag gælder det karrierens største opgave til dato.

Brian Jørgensen

Prix D’Amerique står for døren i dag, og i Sverige sidder en meget spændt dansker i Brian Jørgensen og følger med.

Brian Jørgensen har haft med Power at gøre tidligt i karrieren, og Travet.dk har i dag været i kontakt med netop Brian Jørgensen.

“Det er fuldkommen korrekt, at jeg har været med inde over Power tidligt i karrieren.

Jeg har kørt ham til, og trænet ham frem til sidst på foråret som 2-åring.

Det er selvfølgelig sket under ledelse af Robert Berg, og det samme er tilfældet med Hail Mary.

Jeg sidder selvfølgelig klar ved skærmen i dag, og jeg er meget stolt over at have arbejdet med så fine heste, fortæller Brian Jørgensen til Travet.dk”

Power går til start i eftermiddag med 14 sejre i 30 starter.

Billedet – Robert Berg ved en sejr på Charlottenlund Travbane – Foto Burt Seeger.

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE