12. august 2026

DTC Informerer

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Elliot Tildren-behandlet

I forbindelse med Musketér–dagen på Skive Trav mandag d. 1. juni 2020 blev der rutinemæssigt indhentet behandlingsjournaler på et større antal heste.

Før løbene gennemgås behandlingsjournalerne for behandlinger, som er sket op til starten for at sikre, at eventuelle behandlinger er sket i henhold til Karenstidsreglerne.

Efterfølgende gennemgås behandlingsjournaler dybere for at kontrollere, at reglerne også har været overholdt ved hestenes tidligere starter. Her fokuseres blandt andet på, om der er sket nogen form for forbudt behandling.

Ved sidstnævnte gennemgang fremgik det, at hesten Elliot, der var/er i træning hos træner Gordon Dahl, d. 3. december 2019, som 3 åring var blevet behandlet med Tildren.

Brugen af Tildren på heste yngre en 4 år er ifølge de gældende regler en forbudt behandling, hvorfor der i henhold til §38.10 nedlægges startforbud på Elliot i mindst 180 dage. Startforbuddet træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Da Elliot ikke har været startberettiget i sine to seneste starter (d. 1. juni i Skive og d. 13. maj i Billund) fradømmes hesten jævnfør §28 de vundne præmier, og de efterfølgende heste i præmierækken flyttes op, og deres startpræmiesum vil med øjeblikkelig virkning blive belastet med den ekstra præmiesum.

Der vil ske en indsamling af oplysninger i sagen, hvorefter den vil blive overgivet til behandling i Skandinavisk Doping Komité.

Korrigeret resultat – 5. løb, Billund, d. 13/5-2020

Korrigeret resultat – 6. løb, Skive, d. 1/6-2020

Denne skrivelse er modtaget fra DTC mandag formiddag.

SENESTE NYHEDER
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE