12. august 2026

Har ikke startet i et år – Lykkes det at komme tilbage

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den danske 10-traver Amazing Dynamite (Great Challenger), blev i januar måned købt af travtræner Søren Johansson, som få dage efter lod hesten operere.

“Jeg troede det værste, og vi har haft flere dyrlæger til at kigge på ham. Jeg valgte at operere ham på anbefaling af vores dyrlæge, og det var en særdeles positiv tilbagemelding.

Det blev fundet en betændelsestilstand, som har gjort at den ene kode kontinuerligt hævede op, hvilket gjorde det umuligt at træne eller starte på i løbssammenhæng.

Nu er han min egen, så han får den tid, som han skal have for at være klar. Han er næsten ikke til at styre herhjemme, og han er blomstret meget op i det daglige.

Han skal have en reel mulighed for at komme tilbage og vise, at de fire sejre i træk på fransk grund ikke var uden grund. Hvis man kan vinde fire løb i Frankrig og to af disse på Vincennes, så er man god.”

Soeren Johansson red 678x381 1

Har smugkigget efter løb

Amazing Dynamite har ikke startet siden d. 23. juli 2020, og hvor langt er hesten egentlig fra at være klar igen?

“Jeg har lagt en plan for ham, og foruden en kodeforvridning i boksen, så er denne plan blevet fulgt til punkt og prikke. Han gik i mandags sit hurtigste arbejde til dato, og der har ingen reaktion været.

Jeg er så småt begyndt at smugkigge efter løb, og jeg håber det kan blive i september måned. Der er dog ikke for mange løb i hans klasse den måned, hvis ikke vi skal en tur til Sverige.

Jeg vil gerne blødt i gang, men bløde løb til en hest med 1.5 million kroner på kontoen er svære at finde, fortæller Søren Johansson.”

AmazingDynamite 20170529 185344 3 3508x2661max PictureSafe imag

Mere end 5.000 startpoint

Amazing Dynamite får ikke svært ved at komme med i løbene. Den nu 9-årige hingst står trods et års løbspause med 5.378 startpoint.

Hesten har startet en enkelt gang siden hjemkomsten fra Frankrig, hvor han sluttede uplaceret for Søren Johansson i tiden 1.16,9/3220 meter.

Amazing Dynamites mor, Kibo Dynamite fik sidste år en helbror til Amazing Dynamite. Netop Kibo Dynamite gik bort i år, og føllet fra 2020 er døbt I’m Dynamite.

Opdrætter er Mariann Aastrup & Niels Ole Kristensen, som lånte Kibo Dynamite.

Fakta om Amazing Dynamite

Amazing Dynamite står noteret for 15 sejre i 69 starter. Det er foruden fire sejre i Frankrig blevet til sejre i Lord Valentines Mindeløb, Taroks Mindeløb samt Dansk Mesterskab for 5 årige hingste og vallakker m.m.

Det er ligeledes blevet til sejr på Jægersro og en andenplads i det tyske storløb Super Cup Trot. Amazing Dynamite står aktuelt med 1.533.841 kr. og rekord 1.10.9 sat fra spor 12 på Solvalla i 2017.

I 2019 indløb Amazing Dynamite 622.771 kr.

Se de fire sejre fra Frankrig 2019.

  • Oktober – Her
  • September – Her
  • September – Her
  • August – Her
SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE