12. august 2026

Bo Westergaard med norsk visit

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

For nogle år tilbage var Bo Westergaard træner i Norge, inden at han vendte tilbage til Danmark. I eftermiddag er Aalborg-træneren på visit i det norske med fire heste på Jarlsberg.

Bo Westergaard er allerede ud i det første løb på dagen. Det er med Friday, der endnu ikke har smagt sejrens sødme i 29 starter. Den 5-årige hoppe har dog ni andenpladser, som bedste resultat.

Fire sejre i 11 starter blev det til for Fantastic Design i 2021, der startede i Dansk Trav Derby, hvor den besatte femtepladsen for Niklas Korfitsen. Ligesom de to seneste gange, sidder Bo Westergaard i sulkyen.

Fighter Vang kommer med en frisk sejr i bagagen fra Aalborg, hvor den vandt juleaften for sin træner. De to seneste gange, hvor Bo Westergaard har kørt den, er det blevet til sejre for den 5-årige S J’s Photo-søn.

For første gang starter den norskfødte Admiral Knick for Bo Westergaard. Den er ankommet til Aalborg-træneren med fem sejre i 35 starter og med 966.812 nkr. på præmiekontoen.

Var årets tredje mestvindende træner i 2021

I fjor havde Bo Westergaard sin bedste sæson i Danmark, siden han valgte at starte op som træner i Danmark igen.

Stalden vandt 81 gange i 443 starter, og det blev i alt til præmier for 4.126.585 kroner på banerne i ind- og udland.

Året forinden blev det til 117 sejre i 418 starter, men det smittede ikke af på præmiekontoen, der nåede 3.220.901 kroner.

Aalborg-træneren har på nuværende tidspunkt 79 heste på træningslisten, og har dermed den største stald i Danmark.

Foto – Hesselborg Foto

SENESTE NYHEDER
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE