12. august 2026

Borups Viking sæsondebuterer fredag

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den 4-årige svenskfødte Borups Viking sæsondebuterer på fredag på Jydsk Væddeløbsbane, hvor Birger Jørgensen atter kører hesten.

Det bliver den tredje sæson for Prodigious-sønnen, der allerede var i gang med sin karriere tidligt som 2-åring, hvor Aalborg-træneren Kent Friborg havde hesten i træning, og gjorde flere starter.

Borups Viking nåede således at starte i tre lande i sin første sæson som væddeløber. Udover en tredjeplads i Tyskland og en femtelads i Sverige, så blevet også til tre andenpladser på dansk jord.

I 2021 gik hesten i træning hos Gordon Dahl, og han valgte at lade sæsondebuten ske i Odense, hvor Birger Jørgensen var ny mand i sulkyen. Det endte med en tredjepladsen i det fynske.

Borups Viking mødte flere af de øvrige 3-åringer, da den startede i Pay Dirts Mindeløb i Skive. Det blev med en andenplads bag Usain Lobell, der vandt for Robin Bakker med kort afstand ned til Borups Viking.

Sejrene kom i løbet af sommeren

Efter en start på Charlottenlund Travbane, hvor den svenskfødte hest var uplaceret, kom vendepunktet. De to efterfølgende starter gav begge sejre for Borups Viking og Birger Jørgensen.

Den første kom i hus på Fyens Væddeløbsbane, hvor ekvipagen vandt et 3-årsløb foran Godtfred Bork og Gnags. Sidenhen blev det også til sejr på Jydsk Væddeløbsbane.

Den nu 4-årige Borups Viking løb sit hidtil hurtigste i karrieren, da den var fjerde i en liga-finale i Billund efterfølgende. Et løb, hvor den senere Hoppe Derby-vinder Flower Dust var tredje.

Borups Viking sluttede sidste sæson af i 3-års mesterskabet på Nykøbing Falster, hvor den endte uplaceret. Forinden var det blandt andet blevet til en andenplads i Odense og en femteplads i derbyweekenden.

Foto – Ole Hindby

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE