12. august 2026

Flicka Gry, Marty Hill og First Choice – Hvad har de til fælles

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Freja Klitgaard slog til i oktober måned sidste år, hvor vi her på siden udbød løbshesten Flicka Gry. Den nu 5-årige hoppe har gjort det godt i dens nye regi, og senest blev det til en andenplads i DM for 5-årige hopper.

Freja Klitgaard er født ind i sporten. Familien har altid haft hest. Både hendes far, onkel og farfar har haft travheste. Som så mange andre har den unge aalborgenser også kørt ponytrav i nogle år, inden travheste kaldte på Freja Klitgaard.

Foruden erfaringerne fra egen familie har Freja Klitgaard også høstet erfaring fra Flemming Jensen og Bo Westergaard. Freja Klitgaard fik i 2020 en sand drømmestart på sin karriere som travkusk. Hun sejrede således i sine tre første starter.

I dag sender hun Flicka Gry til start i dagens 3 løb i Aalborg.

Flemming Jensen kommer med Marty Hill

I samme løb starter Flemming Jensen den 5-årige Marty Hill (Muscle Hill).

Den 5-årige Muscle Hill-søn blev tidligere i år udbudt til salg, og under en time efter kunne vi skrive solgt/formidlet under selvsamme opslag.  Marty Hill er sidenhen gået i træning hos Flemming Jensen.

Mor til Marty Hill er 12-traveren Filippa Hall, som selv indløb 228.800 SEK i karrieren. Det blev til fire sejre i 13 starter for den svenske hoppe, der i avlen er mor til 12-traveren Filip Winner.

I dag sætter Flemming Jensen sig op bag Mart Hill. I de to foregående starter i regi Flemming Jensen er det blevet til en anden og en fjerdeplads.

895A8801

Birger kommer med First Choice

I 2020 udbød man den dengang 3-årige First Choice til salg på Travet.dk, og Stald GT ApS slog til kort efter. Hesten gik efterfølgende i træning hos Michael Lønborg i Aarhus.

Karrieren for First Choice blev indledt med tre sejre i fem starter, og der var enorm interesse i 2020 for First Choice. Der var interesse fra Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Danmark i forbindelse med First Choice.

I dag står Birger Jørgensen for den daglige træning af First Choice, som stiller til start i dagens 3 løb i Aalborg. Her hedder modstanderne bla. Flicka Gry samt Marty Hill.

Fælles for de tre heste er, at de alle er tippet i dagens tipsramme.

Løbet afvikles i aften kl. 17.36.

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE