12. august 2026

Anders Pedersen med V75-sejr

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Anders Pedersen fik en V75-sejr på Klosterskogen, men danskeren sad ikke selv i sulkyen ved sejren i det norske.

Aalborg-træneren Anders Pedersen havde overladt hollandskfødte Ideaal til Åsbjørn Tengsareid i et løb, hvor den norske hædershest Thai Tanic blev æret.

Den danske hest kunne overtage føringen efter 500 meter, inden Dream Builder kom frem og overtog for Frode Hamre.

Ideaal fik herefter perfekt rygløb bag den førende, der dog slog over i galop i opløbet og mistede en god placering.

Dermed blev det til en let sejr for Ideaal, der vandt i 1.18,1/2920 m. Volte. En sejr, der gav 100.000 nkr. i førstepræmie.

Der var også dansk på andenpladsen med Ole G. Nielsen-trænede Gangnam Style S og Jeppe Juel i 1.17,8, og det betød 50.000 nkr. i præmie.

– Han virker stærk både fysisk og psykisk. Han fik en fin start og jeg havde et håb om at køre mindst muligt i svingene i andet spor. Det blev vældig godt og vi kørte i hans tempo, fortalte Åsbjørn Tengsareid efter sejren.

Anders Pedersen havde selv taget turen til Norge, og han var også glad for den norske V75-sejr.

– Det er en hest, som har vist fin form og er god over lange løb. Vi tog chancen og drog hertil. Jeg er nervøs, når jeg står på sidelinien, det kræver at stå roligt, sagde Anders Pedersen i vinderinterviewet.

Ole G. Nielsen havde endnu en hest med til Norge. Eldon Neergård, som også havde Jeppe Juel i sulkyen. Ekvipagen endte uden for præmierækken. Der blev kun taget tid for vinderen af løbet.

Se løbet her.

Foto af Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE