12. august 2026

Billund Ponytravskole – Vi sætter den i dvale

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Der er stillet mange spørgsmål omkring ponysporten i Billund – Lukker den, flytter den eller hvilke planer har man med skolen. Det svar har Travet.dk søgt hos formanden for ponytravklubben Brian Møller Jensen.

I 2020 og nærmere betegnet d. 14. september besluttede aktionærerne på Billund Trav, at tage imod et købstilbud fra KIRKBI. En beslutning, der betyder at banen lukker.

Travbanen skal indgå som en del af visionsplanen Billund Byvision, som Kirkbi og Billund Kommune i samarbejde med Realdania har fået udarbejdet af BIG og Urgent. Agency. Visionsplanen er inddelt i 3 faser, hvor travbanen indgår som en del af den sidste fase, der skal udvikles om 10-20 år.

Travbanens areal skal hovedsageligt rumme boliger, men der skal også være plads til nye arbejdspladser og servicefunktioner til lokalmiljøet. Som et minde fra travbanen vil den ovale form blive bevaret som en park eller en ny turistattraktion, fremgår det af planen.

Hvad betyder det for ponysporten i området?

Deltog i møde med KIRKBY

– I forbindelse med købet, meldte KIRKBY ud, at de ville komme med et tilbud til ponylivet omkring Billund banen. Vi var sammen med Uwe Bredahl fra Dansk Hestevæddeløb inviteret med til et møde med KIRBY.

Vi lavede en præsentation, som de var glade for og spurgte, om de måtte beholde. De har sidenhen udbedt sig arbejdsro og betænkningstid, hvilket de har fået.

Vi står aktuelt i en venteposition, hvor vi afventer et udspil fra KIRKBY.

Det betyder også, at en del ting er uafklaret på nuværende tidspunkt, fortæller Brian Møller Jensen.

Vi nærmer os deadline

– Vi nærmer os deadline, hvor vi skal være ude. Vi har på det senest bestyrelsesmøde spekuleret over, hvad vi skulle gøre og vi har i den forbindelse rykket hos KIRKBY – Den del er dog fortsat uafklaret.

Status er, at vi skal være ude den 1. januar, og på dette tidspunkt har vi intet sted til vores ponyer. Medlemmerne er stille og roligt forsvundet, da vi ikke har haft noget at melde ud. Der er søgt andre græsgange, og nogle er helt stoppet.

Vi har på det seneste bestyrelsesmøde besluttet ikke at nedlægge ponytravskolen, men sætte den i dvale. Vi har rådgivet os med Dansk Idrætsforbund i den forbindelse.

Vi afventer en afklaring og en udmelding. Vi har derfor anbefalet vores medlemmer at søge andre baner. For min egen del betyder det, at jeg tager turen til Odense og Fyens Væddeløbsbane, uddyber Brian Møller Jensen.

Klar plan for økonomien

– I forbindelse med at ponytravskolen ligger der en kontrakt på skolens ponyer. De tidligere ejere, har fået tilbuddet om at købe deres ponyer tilbage. Hvis de takker nej tak, så tilbydes ponyerne til landets andre travskoler på samme vilkår, som de tidligere ejere har fået.

Efter de to muligheder, så udbydes ponyerne offentligt.

Det evt. overskud efter alt er afsluttet, er der klare regler for, hvad må bruges til. Vi ønsker ikke at klatte pengene væk, og et evt. overskud går tilbage til ponysporten, så DH-ungdom efterfølgende kan fordele, lave aktiviteter eller noget helt andet med disse penge.

De penge der er givet til ungdomssport, skal ikke gå til voksensporten. Vi vil gerne vise at det tilskud vi har fået er forvaltet på ordentlig vis, afrunder Brian Møller Jensen.

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE