12. august 2026

Bornholms Brand Park – Premiere

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Del tre af vores artikelserie om den bornholmske travsport. Artikelserien er lavet af Kenn Erik Bech som optakt til sæsonpræmieren på Bornholms Brand Park.

Premiere – Brød sammen og Schnell var den hurtigste

Alt var således tilsyneladende klar til premieredagen den 19. juni 1960.
Tælleapparaterne nåede til de 9.600, men så brød de sammen. Mere end 10.000 mennesker overværede travløbene.

Træner Eivind Schnell vandt Åbningsløbet, samt 2. afdeling af løbet. Han vandt også Jubilæumsløbet 25 år senere, men blev ”endelig” besejret ved hans start i 30 års jubilæumsløbet.

Travbanen, der nu i mange år har heddet Bornholms Brandpark, blev hele tiden udbygget. I 1967 blev de mange træskeletter, der med presenninger over sig udgjorde totalisatorboderne, afløst af en ny flot restaurant. Senere kom en stor spillehal og for nogle år siden kom der helt nye travstalde, der blev kaldt Danmarks flotteste travstalde.

En vigtig brik

De 3 største bornholmske pionerer, der bar banen frem de første 25 år, var Helmer Hansen, C. P. Lund og Kaj F. Jensen, og de har deres egen pionerdag hvert år, hvor deres mindeløb køres. Men nu som dengang præges den bornholmske travsport samlet set af de mange uundværlige frivillige kræfter.

Bornholms Travbane har til stadighed en vigtig funktion på Bornholm, og har siden 1960 været en fast bestanddel af den danske travfamilie. Ikke mange troede travbanen kunne overleve efter de første barske år. Men tiden har vist, at de tog fejl.

Den kommende lørdag er der sæsonåbning på Bornholms Brand Park.

Et baneprogram til årets første løbsdag findes her.

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE