Dømt: Medarbejders medicin i stalden

Dømt: Medarbejders medicin i stalden – gabapentin-sag rammer kendt kusk

Dominik Locqueneux er et velkendt navn i skandinavisk travsport. Den belgiskfødte kusk, som i mange år har været fast inventar på Vincennes med svenske heste, har opbygget et ry som en stabil og respekteret aktør i sporten. Men i slutningen af 2023 blev hans professionelle omdømme sat på prøve, da en af hans heste testede positiv for det receptpligtige lægemiddel gabapentin.

En sag, der hurtigt udviklede sig til endnu et kapitel i den voksende række af gabapentin-relaterede dopingsager i international travsport.

En tredjeplads, en dopingprøve – og et chok

Det hele begyndte efter en tredjeplads med den dengang 3-årige hingst Kamari Love på banen i Meslay-du-Maine i november sidste år. Som rutine blev hesten dopingtestet, og kort efter kom resultatet: positiv for gabapentin. Et stof, der ikke har nogen legitim anvendelse i heste, og som derfor automatisk udløser en dopingsag.

Locqueneux reagerede hurtigt. Han bad ikke om analyse af B-prøven, men fremlagde straks sin forklaring: Han mistænkte kontaminering fra en medarbejder i stalden, som var i behandling med gabapentin. Dokumentationen blev sendt til de franske myndigheder med det samme.

Dopingnævnet: Kontaminering kan ikke udelukkes

Den franske dopingkommission gennemførte en række undersøgelser, og konklusionen faldt i Locqueneux’ favør. Nævnet vurderede, at “hypotesen om menneskelig kontaminering kan opretholdes”, og dermed var der ikke grundlag for at tildele træneren en hård sanktion.

Det objektive træneransvar består dog altid – uanset årsag. Derfor endte Locqueneux med en bøde på 2.000 euro, men slap for udelukkelse eller yderligere disciplinære konsekvenser.

I en sport, hvor dopingmistanker kan ødelægge karrierer, var det en afgørende afgørelse. Men sagen rejser stadig spørgsmål om, hvordan et lægemiddel som gabapentin igen og igen dukker op i dopingprøver verden over.

Gabapentin – et menneskelægemiddel med mørke sider

Gabapentin er primært udviklet til behandling af epilepsi, men bruges også som smertestillende middel. I de senere år er stoffet blevet kendt for en helt anden problematik: dets misbrugspotentiale.

En rapport af den amerikanske farmaciekspert Tom Viola beskriver, hvordan gabapentin i stigende grad anvendes af stofmisbrugere som et alternativ til opioider. Det giver en rus, men er ikke omfattet af de fleste standardiserede narkotikatests. Derfor er det blevet populært blandt personer i rehabilitering, som ønsker at undgå at blive afsløret.

Stoffet er ikke klassificeret som dopingmiddel af WADA, men i hestesport er situationen en anden. Her er gabapentin forbudt, fordi det kan virke smertestillende og dermed maskere skader – en alvorlig risiko for både hestens velfærd og sportens integritet.

I store doser kan gabapentin være dødeligt, og det er blevet sat i forbindelse med flere overdosisrelaterede dødsfald i USA. Det er altså ikke et stof, man ønsker i nærheden af heste – eller mennesker – uden stram kontrol.

En bølge af positive prøver

Locqueneux er langt fra den eneste, der har stået i gabapentin-stormen. Stoffet har været centrum for flere opsigtsvækkende sager de seneste år.

I 2023 blev den franske træner Fabrice Souloy taget for gabapentin. Han erklærede sig uforstående – præcis som han gjorde efter koboltsagen på Bjerke i 2016, hvor han blev idømt en af de hårdeste dopingstraffe i moderne travhistorie. Souloys forklaring blev mødt med skepsis, men sagen understregede, at gabapentin er et stof, der kan dukke op i prøver på måder, der ikke altid er lette at forklare.

Endnu mere opsigtsvækkende var sagen om Manchego i USA. I 2019 testede den verdensberømte hoppe positiv for gabapentin, hvilket udløste en bøde på 500 dollar og 15 dages udelukkelse til træner Nancy Takter. Men Takter nægtede at acceptere dommen. Hun gjorde sagen til et principielt opgør med Ohio State Racing Commission, som på det tidspunkt ikke havde nogen mindstegrænse for gabapentin.

Fire år senere blev hun renset. Kort efter Manchegos positive prøve indførte myndighederne en grænseværdi på 8000 pikogram pr. milliliter. Manchegos prøve indeholdt blot 269 pikogram – en mængde, der i dag ikke ville udløse nogen sanktion.

Sagen blev et symbol på, hvor kompleks dopingregulering kan være, når nye stoffer dukker op, og myndighederne halter efter udviklingen.

Fjern udvalgt billede

Fransk travsport og doping – et vedvarende opgør

Frankrig har i mange år haft et ry for at være blandt de mest konsekvente nationer, når det gælder dopingkontrol i travsporten. Systemet er omfattende, hyppigt og teknologisk avanceret. Men selv de mest strikse systemer kan ikke forhindre, at nye problemstillinger opstår.

Gabapentin-sagerne viser, at doping ikke altid handler om bevidst snyd. Nogle gange handler det om utilsigtet kontaminering, manglende grænseværdier eller menneskelige fejl. Men de viser også, at sporten står over for en udfordring: Hvordan håndterer man stoffer, der er udbredt i menneskemedicin, men farlige i hestesport?

For Locqueneux endte sagen mildt. Men den føjer sig ind i en større fortælling om en sport, der konstant må tilpasse sig nye medicinske realiteter – og hvor selv små spor af et menneskelægemiddel kan få store konsekvenser.

Bragt i samarbejde med Trav365.n0.