12. august 2026

Fylder år – Har været en markant skikkelse i dansk travsport

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

I forbindelse med strukturændringerne i hestevæddeløbssporten valgte sporten at flytte alle medarbejdere over i Dansk Hestevæddeløb (DH), og i samme moment valgt at nedlægge generalsekretærstillingen i DTC for ikke at bruge økonomi på to ledelser i én sport.

I samme ombæring meddelte man, at den nuværende generalsekretær Klaus Storm fratræder.

I dag fylder selvsamme Klaus Storm 69 år, og meget er sagt, og meget er sket siden Klaus Storm tiltrådte i 2003. Undertegnede vil gerne knytte et par ord til Klaus Storm, som gennem årene har været gennem den offentlige vridemaskine med jævne mellemrum.

Det er nemt at pege fingre, og det er endnu nemmere at være ondskabsfuld. I denne skrivelse skal det ikke handle om at pege fingre eller om at være ondskabsfuld. Det skal handle om, at en af travsportens mest markante skikkelser i næsten 20 år fylder år og inden længe også er fortid i dansk travsport.

Langtfra altid enige

Undertegnede har bestemt og er bestemt ikke altid enig med Klaus Storm. Vi har haft vores store ”ture” på de sociale medier for år tilbage, hvor bølgerne gik mere end højt. I den tid Travet.dk har eksisteret, har vi bestemt ikke altid forstået alle beslutninger eller alle bevæggrunde. Trods uenigheder, har tonen dog altid været respektfuld begge veje.

Når det er skrevet, så har Klaus Storm altid stillet op og ikke været bleg for at argumentere for tingene. Det er det, der populært, hedder ”at have røv i bukserne”. Han har ikke gemt sig bag en skærm eller bag andre.

Klaus Storm har selv taget de tæsk, der er kommet hans vej. Den offentlige debat har været hård og til tider også brutal. De fleste var løbet deres vej for mange år siden, men ikke Klaus Storm, han er blevet i næsten 20 år i en sport, som utallige gange har ønsket ham hen, hvor pepperet gror.

Når man sidder i en stilling og har berøring med så brandfarlige emner som eksempelvis doping, så vil man uden tvivl blive en upopulær mand. Når man er manden, der tager de ubehagelige beslutninger i dansk travsport, så skal man blive upopulær.

Det er Klaus Storm også blevet, og gennem mange år har enkelte medier ved enhver lejlighed jagtet Klaus Storm, som en herreløs hund. Det har været skammeligt/pinligt at se på og endnu værre at opleve den accept, der har været af denne jagt. Der har aldrig været grobund for en advarsel eller så meget som en løftet pegefinger fra Klaus Storms arbejdsgiver.

God dag og god fødselsdag

I dag fylder en af sportens mest markante skikkelser år, og her på Travet.dk ønsker vi Klaus Storm, tillykke med de 69 år og god vind fremadrettet. Tak for kampen og for de mange konstruktive snakke siden 2014.

De senere år, har Klaus Storm været ramt af flere alvorlige sygdomsforløb, men alligevel har han formået at passe sit job i DTC.

God bedring skal det også lyde herfra.

Foto Travet.dk.

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE