12. august 2026

Fyn aflyser i morgen

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp
Jungletrommerne har lydt de seneste timer. Travet.dk har forsøgt at få aflysningen bekræftet og nu er meldingen kommet fra officiel side. Fyens Væddeløbsbane aflyser morgendagens væddeløb.
 
Kim Pedersen og Kim Nielsen har netop sendt denne skrivelse til Travet.dk.

Trods et ihærdigt og intensivt forsøg på at få banen klar til løb i morgen måtte Fyens Væddeløbsbane her til aften kapitulere overfor vejrguderne. Det betyder, at løbene i morgen søndag er aflyst.

Selv om baneforvalter Bjarne L. Kristiansen har kæmpet bravt, så er det ikke lykkedes at få banelegemet gjort klar, så det er forsvarligt at afvikle løb søndag på Fyens Væddeløbsbane.

Da der er tale om en aflysning, og da banen dermed mister en løbsdag, vil der blive kigget på mulighederne for en erstatningsløbsdag senere på sæsonen.

– Vi er nødt til at træffe en beslutning her i aften, for at give de aktive de bedst mulige betingelser, så de kan forberede sig.

– Selv om banen i det store hele er fin, så er der desværre nogle enkelte punkter, hvor hestene kan træde i, og det udgør en sikkerhedsmæssig risiko. I og med, at vi ikke kan stå 100 % inde for sikkerheden og hestevelfærden, så aflyser vi løbene, hvilket er sket i samråd med DTC.

– Vi har været i rigtig god dialog med sportchef René Jensen og DTC i forhold til at få en erstatningsløbsdag, og det ser de meget positivt på, fortæller direktør Claus Juncker.

Her i aften kan de køre løb i Aalborg – hvorfor så ikke i Odense?

– Vi har den udfordring her i Odense, at banen er bygget oven på gammel mosejord (Sanderum Tørvehave – red.), så grundvandet står meget højt. Det gør simpelt hen, at der er frost længere nede i jorden, hvorfor vandet har sværere ved at slippe væk.

– Selv om Bjarne har arbejdet i døgndrift på det, så har vi ikke kunne besejre vejrguderne, afrunder direktøren.

 

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE