12. august 2026

Fynsk Fredag – Carna Sensei pryder programmet

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Den kommende fredag afvikles der væddeløb på Fyens Væddeløbsbane. I dag er der kommet startlister til løbsdagen.

Der er stor opbakning til løbsdagen på Fyens Væddeløbsbane, hvor der starter 116 heste i dagens ti løb.

Flemming Jensen stiller til med DM-vinderen Carna Sensei, der således gør sin første start siden sejren i Hoppeeliten sidste år. Flemming Jensen sætter sig selv i sulkyen bag den dobbelte DM-Vinder for hopper.

Marianne Mechlenburg sender Feba, der senest hentede en andenplads i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix. Det bliver Jeppe Rask, der skal varetage køreturen bag Feba på fredag.

Feba er opdrættet af Svend K. Adriansen og ejes af Marianne Mechlenburg.

»Bag Feba ligger en lidt sjov og samtidig tragisk historie. Den kom til verden mens opdrætteren Svend K. Adriansen var kræftsyg. Vi passede hestene for Svend og der var frost den morgen vi stod derude med det lille føl,« erindrer Marianne.

»Året efter fik Svend desværre tilbagefald, og dagen inden han blev flyttet til hospice, ringede han og spurgte, om ikke jeg ville komme ud til ham. Han ville rigtigt gerne, at vi skulle have Feba, og han havde skrevet under på fødselsattesten,« fortæller hun om hvordan Feba kom i parrets varetægt.

Feba har startet 15 gange i karrieren, hvor det er blevet til to sejre og 173 759 kr.

Første løb går kl. 15.45.

Startlisterne finder du her.

Foto af Gorm Foto.

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE