12. august 2026

Jasmin Sørensen starter nyindkøbet i Odense

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

For en del år siden dukkede en ganske ung pige pludselig op i John Køhlers stald og spurgte om hun kunne hjælpe til. Navnet var Jasmin Sørensen og hun blev sidenhen champ i sin første sæson med ponylicens.

Det er en flot udvikling, Jasmin Sørensen har gennemgået og sidenhen blev de mange timer på travskolen kombineret med undervisningstimer hvor Jasmin Sørensen selv underviste nogle af holdene under John Køhlers ledelse.

I 2019 tog Jasmin Sørensen licens til de store heste, og sidenhen er det gået stærkt. I dag er Jasmin Sørensen staldpige hos Henrik Lønborg på Jydsk Væddeløbsbane, og der er netop købt ny hest.

Flemming Reinholdt kunne forleden oplyse at netop Jasmin Sørensen havde investeret i løbshesten Giscours og denne vælger man allerede den 14. maj at starte i dens nye regi. Det fremgik af gårsdagens startlister til Fyens Væddeløbsbane.

Henrik Lønborg

I det daglige driver Henrik Lønborg en trænervirksomhed med 19 heste på træningslisten.

Henrik Lønborg har en lang og flot trænerkarrieren på sit cv som blandt andet tæller en sejr i Dansk Trav Derby med Wee Hjordal og en sejr i Dansk Hoppe Derby med Alfa G T.

Det er blevet til sejr i både Dansk Trav Kriterium og Dansk Opdrætningsløb med henholdsvis Wee Hjordal og Antonio V. I nyere tid er det blevet til sejr i 4-års hoppe Grand Prix bag Commit Boom Bay, og Jydsk 2 -års Grand Prix bag Ecco C N.

I 2019 havde Henrik Lønborg 35-års jubilæum som professionel og dermed har JVB-træneren ført familiearven flot videre.

Henriks farfar Anton Nielsen var således i sin tid med til at starte Jydsk Væddeløbsbane hvor hans søn Vagn Lønborg Nielsen senere skulle blive et af de største navne nogensinde med bl.a. 25 championater i årene 1948-80.

Familiearven har Henrik Lønborg også givet videre til sønnike Michael Lønborg der driver en spirende og voksende trænerstald med mere end 30 heste på træningslisten.

Henrik Lønborg er ny træner af Jasmin Sørensens nyeste indkøb Giscours.

 

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE