12. august 2026

Kort Nyt — Vi samler op

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Kort Nyt — Vi samler op

ny.travet.dk/ giver dig her et samlet overblik over dagens vigtigste smånyt fra både ind- og udland. Vi udvælger de  historier, der fortjener din opmærksomhed, uanset om det handler om resultater, trænernyt, avlsnyheder eller internationale tendenser, der påvirker sporten.

Alt er hentet fra egne kilder, samarbejdspartnere og udenlandske nyhedsstrømme, så du får et præcist og koncentreret billede af dagens travbegivenheder. Indblik, overblik og relevans — samlet ét sted.

God fornøjelse.

menza 4 1

1). Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker til Menza

Tophesten Menza er fortsat ubesejret efter at den vandt Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker med Birger Jørgensen i sulkyen. Det var 11. sejr i karrieren for Readly Express-sønnen, der samtidig tangerede banerekorden på 1.13,2, som Aron The Baron og René Kjær satte i samme løb for 11 år siden.

Læs mere her.

2).  Dramatik i Grand Circle 3-års Championat for hopper

Paul Hagoort-trænede Magda var først over stregen for Robin Bakker, men blev diskvalificeret for trængning. Det blev i stedet Christian Lindhardt-trænede Makememoni M S, der kunne lade sig hylde som vinder for Jörgen Sjunnesson.

Læs mere her.

3). Stutteri Disney sælger

ny.travet.dk/ kan helt solo oplyse at Stutteri Disney sælger staldens Our Brodde. Læs mere her.

OUR BRODDE D2I5054

4). Frankrig – Dansk fjerdeplads

America Dream nummer fire på Cabourg. Se løbet her.

5). Redaktør – Tæl til 10.

Alt for mange bruger de sociale medier på at tale sporten ned. Hvem fanden gider investere tid, ressourcer og økonomi i en branche, hvor vi ikke engang kan sige ét godt ord om hinanden.

Hvis vi vil have en sport med fremgang, så starter det med ordentlighed – også online.

Det samme gælder omhandler de opdrættere, hesteejere og aktive som kun udtaler sig til enkelte medier og ingen andre. De skal  stoppe med deres læserbreve/deltage i debatten om udbredelsen/udviklingen af dansk travsport, for den er de selv med til at ødelægge/begrænse.

6). Læserhenvendelse

Hvorfor går Travservice og ny.travet.dk/ ikke sammen og laver et stort dansk medie?

Svar: Det kunne være en interessant ide, men nok urealistisk. Der skal jo som bekendt to til tango, og derfor er et udenlandsk samarbejde nok mere lige for.

895A9605

7). Dansk opdræt

Den danskopdrættede Killer Rain står overfor en interessant opgave. Se opgaven her.

8). Dansk opdræt

Kim Pedersen trænede Made By Nordic tog fredag en andenplads. Se mere her.

9). Lutfi Kolgjini med ny trænersejr

Lutfi Kolgjini trænede Milady Josselyn hentede 100.000 skr. på Axevalla. Se mere her.

10). Sportens ansættelser

Vi har modtaget flere spørgsmål omkring sportens nye ansættelser.

Svar: Skal man ikke give folk en fair chance før man bedømmer dem. Det er holdningen herfra.

luga international

Sådan gik det i Skive

Birger Jørgensen blev dagsbedst med tre sejre ved løbene i Skive, hvor han også tog sig af et af hovedløbene.

ny.travet.dk/ giver et tilbageblik på fredagens 10 løb store program med referater, billeder samt løbsrepriser.

1. løb – Luqa International

Det var Morten Juul-trænede Luqa International, der kunne indlede løbsdagen i Skive for Birger Jørgensen. Efter et løb i andet-tredje par indvendigt undervejs, kom den fireårige hoppe via Open Stretch til karrierens første sejr i 1.17,0/2060 meter auto. Andenpladsen gik til Lady Gaagaa M S, mens tredjepladsen gik til Level Up.

Ejer: Ewa Silfverberg Liljeros
Opdrætter: Ewa Silfverberg Liljeros

Træner: Morten Juul
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

mynte moseby

2. løb – Mynte Moseby

Nicklas Korfitsen vandt Grand Circle 3-års Champion Consolation med egentrænede Mynte Moseby. Parret fik et perfekt løb i andet par udvendigt, inden angrebet kom på sidste langside. Hoppen overtog spidsen i sidste sving til karrierens første sejr i 1.14,8/2060 meter auto. Milady tog andenpladsen, mens Marabou tog tredjepladsen.

Ejer: Bent Lindgren Larsen
Opdrætter: Bent Lindgren Larsen

Træner: Nicklas Korfitsen
Kusk: Nicklas Korfitsen

Se løbet her.

entertainment 2

3. løb – Entertainment

Det blev Jeppe Juel, der kunne skære målstregen først med egentrænede Entertainment. Undervejs sad den svenskfødte fireåring i ryg på førende Hyacinth, hvorfra den kunne angribe via Open Stretch i opløbet til årets første sejr i 1.12,7/1600 meter auto. På de efterfølgende placeringer sluttede Mack One og Leonora.

Ejer: Ralph Andersen
Opdrætter: Global Farm AB

Træner: Jeppe Juel
Kusk: Jeppe Juel

Se løbet her.

makememoney

4. løb – Makememoni M S

Paul Hagoort-trænede Magda var først over stregen for Robin Bakker i Grand Circle 3-års Championat for hopper, men blev diskvalificeret for trængning. Det blev i stedet Christian Lindhardt-trænede Makememoni M S, der kunne lade sig hylde som vinder for Jörgen Sjunnesson. Læs mere her.

Ejer: MS Sprøjtebeton
Opdrætter: Michael Stengaard

Træner: Christian Lindhardt
Kusk: Jörgen Sjunnesson

Se løbet her.

showman

5. løb – Showman

Der var også dramatisk for alle pengene, da Flemming Jensen vandt med egentrænede Showman. Parret kom til at sidde som første hest i andet spor undervejs, og i sidste sving kom Le Mans ud fra inderbanen, hvorfra den ramte målstregen først. Sidstnævnte blev dog deklasseret fra første- til andenpladsen, og det gav sejren til Showman i 1.15,4/2060 meter auto foran Le Mans og Elmo’s Fire.

Ejer: Mona Zaremba
Opdrætter: Tina Raal Jensen

Træner: Flemming Jensen
Kusk: Flemming Jensen

Se løbet her.

menza 2 2

6. løb – Menza

Tophesten Menza er fortsat ubesejret efter at den vandt Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker med Birger Jørgensen i sulkyen. Det var 11. sejr i karrieren for Readly Express-sønnen, der samtidig tangerede banerekorden på 1.13,2, som Aron The Baron og René Kjær satte i samme løb for 11 år siden. Læs mere her.

Ejer: Stutteri Disney
Opdrætter: LSL Racing ApS – St.Spring & Tårs

Træner: Gordon Dahl
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

hoska 1

7. løb – Hoska

Det blev Gitte Løvig Nielsen-trænede Hoska, der kunne vinde for Theo Damsgård. Undervejs sad Keep Z Hyrdehøj på føringen, men den galoperede i sidste sving. Efter et løb som første hest i andet spor det meste af løbet kunne Hoska overtage spidsen i sidste sving til sejr i 1.17,0/2000 meter snore. Andenpladsen gik til Luigi Cæsar, mens tredjepladsen gik til Kingo Gardenia.

Ejer: Gitte & Jan Løvig & Theo Damsgård
Opdrætter: Gunner Christiansen

Træner: Gitte Løvig Nielsen
Kusk: Theo Damsgård

Se løbet her.

karoline gardenia 2

8. løb – Karoline Gardenia

Birger Jørgensen tog sin tredje dagssejr, da han sejrede med Mickey Larsen-trænede Karoline Gardenia (Great Challenger). Det blev til spids i første sving for den femårige hoppe, der slap til Simply The Best på første langside. Karoline Gardenia kom via Open Stretch i opløbet og vandt i 1.13,2/2060 meter auto foran Simply The Best og Gunpowder.

Ejer: Mickey Larsen & Stutteri Halbak
Opdrætter: Anton Andreasen

Træner: Mickey Larsen
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

meadow

9. løb – Meadow

Det blev René Kjær, der kunne vinde med Magnus Ladegaard-trænede Meadow. Ekvipagen kom til at sidde i fjerde par udvendigt undervejs, hvorfra den kunne for anden gang i karrieren i 1.15,7/2060 meter auto. Den treårige hoppe er dermed fortsat ubesejret. Peak of Moni og Miss Universe tog sig af de efterfølgende placeringer i løbet.

Ejer: MM Racing & Kim Nielsen
Opdrætter: Stutteri Shadow & Stald Sotto

Træner: Magnus Ladegaard
Kusk: René Kjær

Se løbet her.

h wings fabio 2

10. løb – Høwings Fabio

Robin Bakker kunne lukke og slukke ved løbene i Skive, da han sejrede med Henrik Lønborg-trænede Høwings Fabio. Parret kunne overtage spidsen efter 900 meters kørsel, hvorfra den kunne vinde for første gang i karrieren i 1.14,6/2060 meter auto. Andenpladsen gik til Lightning K K, mens tredjepladsen gik til Manhattan Cocktail.

Ejer: Lønborg ApS
Opdrætter: Marlies & Otto Kleverbeck Jr.

Træner: Henrik Lønborg
Kusk: Robin Bakker

Se løbet her.

Fotos af Flemming Andersen

2 banner dansk revision skive

 

 

banner ansager

 

banner travavl 1

 

11 banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

DUMBO med tekst scaled 1

 

 

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE