12. august 2026

Morten Juul med ny norsk hest

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Morten Juul også med ny hest.

Skive-træneren Morten Juul har udvidet stalden, og det er med den 2-årige norskfødte Flo Jo, der ejes af norske Martin Hove.

Hoppen er efter selveste Bold Eagle, mens det er den italienskfødte Star di Poggio, som er mor til Flo Jo.

Med tilgangen af hesten er Morten Juul nu oppe på 29 heste, hvoraf First Blood er staldens mest vindende hest.

Netop First Blood er en af fire heste fra Skive-træneren i morgen i Odense, mens det bliver til to starter på mandag i Aalborg.

God sæsonstart

Morten Juul har haft en god start på 2025-sæsonen, hvor han indtil videre har startet staldens heste i 43 løb.

Det er foreløbigt blevet til otte sejre, og det har givet 159.900 kr. i indkørte præmier til staldens hesteejere.

Sidste år nåede Morten Juul op på 54 trænersejre i 334 starter og med 1.745.494 kr. i indtjening, mens rekordåret var 2021.

I 2021 blev det til hele 82 trænersejre for Morten Juul, der også nåede over to millioner kroner i præmier i løbet af det år.

Morten Juul fortæller om nyerhvervelsen

– Martin Hove er en anerkendt norsk hesteejer og opdrætter, der samtidig driver minkavl. Han har gennem årene opdrættet flere fremragende heste, hvoraf flere har markeret sig helt fremme i de norske årgangsløb, fortæller Morten Juul.

Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at samarbejde med Martin Hove, da jeg havde flere norske heste i min stald. Han har et tæt venskab med teamet bag Ready Eddie – en fantastisk hest, som blandt andet blev nummer to i Norsk Derby og slog stærke konkurrenter som Papagayo O med flere i det løb. –

Flo Jo var tilkørt ved ankomsten og fremstår som en særdeles lovende model med en god størrelse og fine egenskaber. Vi ser frem til at udvikle hende yderligere, fortæller en sprudlende Morten Juul gennem telefonen til Travet.dk.

Fotos af

Burt Seeger og Hesselborg Foto.

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE