12. august 2026

Ordentlighed, grundighed og arbejdsmoral – Harald Dyhrberg

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Skive-amatøren Harald Dyhrberg har haft travheste siden han var midt i tyverne. Modsat sin storebror Svend Dyhrberg, der er gået all in på travet som professionel travtræner tilknyttet Halmstad-banen i Sverige, har Harald Dyhrberg holdt travet på hobbyplan siden.

Harald Dyhrberg har i det daglige hestene på hans fars gård lidt udenfor Skive.

Her hjælper kæresten Majbrit til med staldens heste.

Der skal være tid til at gøre tingene ordentligt, er et af flere mottoer hos Harald Dyhrberg, som trods amatørlicens bruger størstedelen af sin fritid på travsporten.

I den lille landsby Breum ligger faderens gård, hvor man også har mulighed for at træne. Når der skal køres hurtigt, tager familien hestetraileren og kører til Skive-trav, hvor staldens heste får en udblæsning.

DSC 6602

Helt jordnær

Hos Harald Dyhrberg er der ingen slinger i valsen, og der bliver ikke hoppet over, hvor gærdet er lavest. En egenskab, der ligger dybt i alle Dyhrberg brødrene. Holdningen ”Hvis man ikke yder, kan man ikke nyde”, ligger dybt i familien Dyhrbergs DNA.

Undertegnede har både i privat regi og i arbejdsregi besøgt familiens gård i Breum. Her optog vi for år tilbage nogle træningsvideoer, ligesom vi fik indblik i familiens måde at drive travheste på.

I samme moment bød lillebror Mads P. Dyhrberg på en rundvisning hos Knud Mønster, Jan Dahlgaard, Morten Juul, og Peter Rudbeck.

En rundtur, som gav et godt og konstruktivt indblik i, hvordan man arbejder i de danske trænervirksomheder, og hvilke tanker man gør sig omkring optimering af foder, træning med mere.

DSC 3328

Er blandt forhåndsfavoritterne i Ataks Fødselsdagsløb

Undertegnede fik for år tilbage et opkald af den tidligere travtræner Per Damberg. Det var, imens salgsmenuen fortsat forsøgte at finde sine egne ben at gå på.

Per Damberg ønskede at udbyde to ungheste, og det opslag så Harald Dyhrberg. Han tog turen til Skovbo en af de efterfølgende dage og købte både Daniel Design og Damse P D.

Det var i første omgang Daniel Design, man havde mest interesse i. Harald Dyhrberg har aldrig fortrudt, at han også investerede i Damse P D, som har været et sandt lykkekøb.

Daniel Design har netop stoppet karrieren, mens Damse P D i aften har mulighed for at tage karrierens 11 sejr i blot 35 starter. Det er stærke papirer for en amatørtrænet traver.

DSC 3334

ATAKS Fødselsdagsløb, finale i aften

Efter en sejr i prøven, så gælder det i aften ATAKS Fødselsdagsløb, finale. Her venter der vinderen 45.000 kroner, og Damse P D og Harald Dyhrberg må kandidere til at være en løbets favoritter.

Det er en fornøjelse at have Harald Dyhrberg tilbage i de større amatørløb igen. Hvis man kigger på karriereforløbet hos Harald Dyhrberg, så er dette også atypisk fra mange. Der blev holdt pause fra sporten i årene 2009 til 2015, men evnerne i sulkyen, har han aldrig manglet Harald Dyhrberg.

Nu er Harald Dyhrberg med som en af forhåndsfavoritter i Ataks Fødselsdagsløb på Jydsk Væddeløbsbane i aften.

Et baneprogram kan hentes her.

Fotos af Ole Hindby.

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE