12. august 2026

Positive toner fra Jydsk Væddeløbsbane

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

– Vi er bogstaveligt talt lagt ned – på den gode måde! – Sådan indleder Dansk Hestevæddeløb.

Masser af gæster havde fundet vej til Jydsk Væddeløbsbane Langfredag, hvor god sport og fint vejr var med til at skabe en rigtig god oplevelse. Og efter en stor investering i netop publikumsfaciliteterne er man i Aarhus klar til endnu flere gæster frem med 100 års-markeringen den sidste weekend i juni.

– Vi er bogstaveligt talt lagt ned – på den gode måde!

Sådan indleder direktøren på Jydsk Væddeløbsbane, Anders Ebsen, når han skal gøre status på løbene Langfredag, hvor der i praksis var tale om indvielse af den nyrenoverede underetage på publikumssiden.

– Jeg har ikke helt overblik over antallet af besøgende, men jeg ved, at der er købt eller trukket ca. 1400 billetter på Tickster. Det handler om hesteejerbilletter og forsalg, og da vores erfaring er, at vi kan lægge ca. 30 % oven i via dørsalg, så rundede vi de 2000 tilskuere i dag, uddyber banens daglige leder.

DSC 3506

– Publikum har taget utroligt godt imod vores nye faciliteter. De skulle lige vænne sig til, at der nu er tre udskænkningssteder mod tidligere et enkelt, men alt i alt kan vi konstatere, at der har været tryk på ved alle vores tre udbydere af mad.

– Rent faktisk har flere henvendt sig til mig og fortalt, at det her er det flotteste, som man har set på en dansk væddeløbsbane, slutter en tilfreds Anders Ebsen.

Fremgangen kan fortsætte

I 2023 oplevede Jydsk Væddeløbsbane mere end en fordobling af tilskuertallet, og alt tyder på, at der er yderligere udvikling i vente i år. Her bliver kulminationen de tre løbsdage i den sidste weekend i juni, hvor banens 100 års jubilæum skal markeres efter alle kunstens regler.

Og rygtet om de gode oplevelser på Jydsk Væddeløbsbane spredes for tiden. Lørdag bragte Århus Stiftstidende en større artikel om store renovering af tilskuerområdet. Den kan du læse ved at trykke her.

DSC 3524

Århus Stiftstidende er tilmed fulgt op på eftermiddagens løb, der medførte kødannelser i området omkring banen, og her vurderes, at der samlet set har været omkring 3000 tilskuere. Se mere her.

Skrivelsen er er lavet af Dansk Hestevæddeløb, og positive vinkler på dansk travsport er altid velkommen på Travet.dk.

Fotos af Ole Hindby

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE