12. august 2026

Sådan gik det i Aalborg

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Bo Westergaard fortsatte den gode staldform fra tidligere på dagen, da han vandt tre sejre på Racing Arena Aalborg, hvor stalden havde mange heste til start i løbet af aftenen.

Det blev til sejr i sæsondebuten for Thai Dakota og Bo Westergaard, der kom direkte til spids fra starten, og kunne vinde karrierens første sejr i 1.19,2/2140 m. Auto. Der var dobbeltsejr til Aalborg-træneren, idet Herman S H tog andenpladsen.

Bo Westergaard kom igen på vinderpladsen, da han også vandt med Head Over Heels. Den kunne overtage spidsen uden problemer på første langside fra Gilberto. Den holdt resten af vejen til mål og vandt i 1.19,7/2140 m. Auto.

Det blev til første sejr i mens Morten Friis har haft Red Bar i træning. Den kom til spids i første sving, hvor den overtog fra Twilight D. Efter et hårdt tempo vandt Red Bar i 1.11,3/1640 m. Auto foran Bandit Brick.

Det er ikke mange heste, som Birger Jørgensen træner, men han har ikke glemt håndværket. Den kom til at sidde i 3. par udvendigt og det var herfra, at den afgjorde til sejren i 1.16,8/2160 m. Volte.

Karrierens første sejr blev det til for Herecomes Gardenia, der kom til at sidde indvendigt undervejs for Knud Mønster. Den kom dog perfekt ud og kunne gå frem til sejr i 1.17,3/2140 m. Volte foran Aqua Photo N, der var tæt på sejren.

En overraskende sejr kunne Lars Vesterlund-trænede Equador tage for René Kjær. Det skete efter et perfekt rygløb på Freja Henley, der var førende undervejs. Hullet kom og så var sejren klar for Equador i 1.14,5/1640 m. Auto.

Efter en galop i første sving kunne First One Diamond alligevel komme frem til spidsen på første langside. Tempoet blev hele tiden holdt op og det gjorde at den kunne vinde i 1.14,2/2140 m. Auto med et stykke ned til andenhesten.

Jan Dahlgaard kunne også vinde i Aalborg. Det skete med Son Of Sizzling, der måtte gå den tunge vej over den sidste omgang, men alligevel kunne afgøre det til sejr i 1.14,5/2140 m. Auto.

Det blev til den tredje sejr for Bo Westergaard, da han vandt med Get A Wish i sæsondebuten. Den kom til spids, inden den slap til Diamant Østervang. På sidste langside kom den ud i andet spor, og nåede frem og vandt i 1.12,4/1640 m. Auto.

Karrierens første sejr blev det også til for Daniel Autriche med Rolf Jørgensen, der overtog spidsen fra Viva Las Vegas E P på sidste langside, og vandt i 1.16,2/2140 m. Auto. Det var 13. karrieresejr for Rolf Jørgensen.

Søren Demant Andersen kunne tage sin første sejr i karrieren i Aalborg ved afslutte med at sejre med Kaj Jensen-trænede Dior Vincent, der afsluttede godt til sejr i 1.17,6/2160 m. Volte.

Se løbene her

  1. løb kan ses her
  2. løb kan ses her
  3. løb kan ses her
  4. løb kan ses her
  5. løb kan ses her
  6. løb kan ses her
  7. løb kan ses her
  8. løb kan ses her
  9. løb kan ses her
  10. løb kan ses her
  11. løb kan ses her

Foto – Hesselborg Foto

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE