12. august 2026

Saga Laursen sejrede

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Saga Laursen sejrede i dag for 23 gang i år.

Saga Laursen har fremvist fantastiske evner fra sulky i år, og sejren bag Ain’t Gonna Lose (Broadway Hall) indbragte 15.000 SEK. Den daglige træning står Saga Laursens mor Katarina Aurell Laursen for.

Ain’t Gonna Lose sejrede i tiden 1.16,7/2180 m. Volte.

Se løbet her.

Saga Laursen blev i sidste måned hædret med Stig H. Johansson Stipendium.  Dermed indgår Saga Laursen på en fornem liste, der bla. tæller Stefan Persson, Daniel Reden, Johan Untersteiner, Marcus Melander med flere.

Michael Lønborg fik Stig H Johanssons Stipendium i 2009,  Mads Hviid opnåede samme hæder i 2016, mens Victor Rosleff i 2020 blev hædret.

Stig H Johanssons Legatfond blev oprettet i forbindelse med Stig H Johanssons 50 års fødselsdag i 1995. Da Stig H fyldte 70 år, blev Stig H Johanssons Hestefond oprettet. Stig H Akademiet er en videreudvikling af de to fonde.

Stipendiefonden anerkender hvert år to eller flere lovende fremtidige talenter inden for svensk travsport. Siden starten i 1996 er 49 lærlinge blevet tildelt stipendiet. Stipendiet består af et etårigt uddannelsesprogram, som skal hjælpe lærlingene med at tage skridtet til at blive professionelle travtræner. Fonden udvælger to stipendiemodtagere hvert år.

Den ene anerkendes for succes med sine heste i løbet af året, og den anden for at have dedikeret et langt arbejdsliv til at arbejde dygtigt som hestepasser.

f3bb1288 e90e 44fd aa3e d67e7f69e6fe

Vi tog en snak med Saga Laursen i den forbindelse.

De sociale medier er på mange måder en gave til travmedierne, da de aktive er nemmere en nogensinde at komme i kontakt med. I dag ringede vi Saga Laursen op via de sociale medier for at høre om dagens hæder.

“Jeg er meget stolt og glad for udmærkelsen, som også betyder en rejse til Hambletonian næste år. Det er hensigten at dette stipendium skal være med til at udvikle samt skubbe os i den retning, så vi en dag kan blive travtrænere.

Det har givet noget ro at komme hjem til familien igen, og det med at have ro betyder meget. Jeg har nu tid til at rejse rundt, og skal eksempelvis til Axevalla i aften.

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE