12. august 2026

Stærkt arbejde af kommunikationsafdelingen

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp
Kommunikationsafdelingen med Claus Juncker fortjener et skulderklap. Et skulderklap for at komme gennem nåleøjet hos de danske medier.

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Kommunikationsafdelingen i dansk hestevæddeløb leverede i går en storslået indsats, som medførte stor medieinteresse fra to landsdækkende medier. Det er ikke hverdagskost for travsporten eller andre sportsgrene i vores størrelse.

DR og TV2 News mødte i går overraskende op på Charlottenlund Travbane inden gårsdagens væddeløb. En overraskelse for banens direktør Klaus Koch og kommunikationschef Claus Juncker.

Travet.dk var i går i telefonisk kontakt med selvsamme Claus Juncker, som kunne oplyse, at Dansk Hestevæddeløb havde sendt og forsøgt at fodre de to medier i ugen op til Copenhagen Cup dagen, men da ingen af medierne havde meldt tilbage, så forventede ingen, at de ville møde op.

Det gjorde de, og så stod en overrasket og positiv Klaus Koch og kunne tage imod den fremmødte presse. Det medførte til to indslag, og positiv omtale af travsporten på landsdækkende TV.

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Mediernes interesse er vand på vores mølle

Travet.dk har i flere blogs rettet fokus på prioriteringen af midlerne på Dansk Hestevæddeløb. Vi har anført, at midlerne til nyhedsformidling kunne bruges bedre ved at fokusere yderligere på at synliggøre og markedsføre sporten.

Det er i den forbindelse forfriskende, når Dansk Hestevæddeløb laver et tiltag omkring brugen af Facebook, som for vores del gjorde det muligt at formidle budskabet videre.

Travet.dk kunne således give vores mere end 10.500 følgere muligheden for at se alle gårsdagens væddeløb fra Charlottenlund Travbane live på vores Facebook side.

Det er nytænkning og vand på vores mølle omkring prioritering. En prioritering, som uden tvivl også har været medvirkende til en flot omsætningsfremgang i forhold til sidste år.

Bliv endelig ved med det fokus – Det virker.

SENESTE NYHEDER
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE