12. august 2026

Steen Juul får årgangshest i træning

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

De seneste år har Bertel Maigaard investeret store summer i Dansk Travsport. Der er købt mange nye heste ind, og samtidig tager Bertel Maigaard en tørn for dansk travsport i form af en bestyrelsespost i DTC.

I september måned kunne vi her på Travet.dk fortælle, at Bertel Maigaard havde investeret i ny hest. Panamera Racing opdrættede Fewofakind (Væsterbo Prestige – Global Future blev indkøbt hos svenske Christoffer Eriksson.

Fewofakind er helsøster til 2020 vinderen af Dansk Hoppe Derby Eenymeenyminymoe. Christoffer Eriksson sikrede sig Fewofakind på derbyauktionen 2018, hvor hun kostede 90.000 kroner.

Travet.dk kan i dag offentliggøre, at Fewofakind har skiftet træningskvarter. Fra Christoffer Eriksson til Steen Juul. Det fortæller medejer Bertel Maigaard, da Travet.dk ringer til den hårdtsatsende hesteejer i anden forbindelse.

– Det er en hest vi har årgangsambitioner med, og hesten var uforskyldt i flere af årets starter. Hun blev ramt af nyreslag af flere omgange, og det kostede i nogle af de bedre betalte løb.

Hun har mødt flere af de bedste i årgangen, og foruden Facination så er der vel en stor gruppe heste, der ikke er langt fra hinanden, fortæller Bertel Maigaard fredag aften. –

Fewofakind står noteret for to sejre og 46.260 kr.

Den ene sejr kom i hus i derbyweekenden, og denne sejr blev fulgt op med endnu en sejr på den svenske derbybane Jægersro.

Derefter kom problemerne, og det kostede i kriterieprøverne, og sidenhen måtte Fewofakind slettes i Kriterium Consolation.

Nu skal den talentfulde 4-åring fremadrettet have havren serveret hos Steen Juul.

SENESTE NYHEDER
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE