12. august 2026

Verner Juel Rasmussen indvalgt i Hall of Fame

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Komitéen bag Travsportens Hall of Fame har i dag udnævnt Verner Juel Rasmussen.

På Stutteri Mariesminde udenfor Aarhus opdrættede Verner Juel Rasmussen gennem en årrække et hav af topheste, de fleste med kennelnavnet ’Vixi’.

Blandt de heste, der forlod mønsterstutteriet, var hele fem derbyvindere fordelt over flere årtier. I 1977 blev Verner Juel Rasmussen historisk, da han som den første nogensinde stod som opdrætter både af vinderen af Dansk Trav Derby, Vixi Bird, og vinderen af Dansk Galop Derby, Ascot.

Som hingsteholder havde Verner Juel Rasmussen som regel flere avlshingste opstaldet, og et stort antal hopper blev hvert år bedækket på stutteriet. Han var også en af initiativtagerne til Dansk Avlsorganisation, der i midten af 80’erne introducerede brugen af frostsæd herhjemme.

Ved siden af sin avlsvirksomhed var Verner Juel Rasmussen en habil amatørkusk, og han nåede at runde 200 sejre. Han trænede og kørte selv flere sejrsheste, blandt andre Monnet S, Adios Vixi, Nielsine og Oracle II.

Foto: Verner Juel Rasmussen i vindercirklen på Jydsk Væddeløbsbane efter sejren med Adios Vixi i Jydsk Travmesterskab 1984. (Foto: Ole Hindby)

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE