12. august 2026

VM-løbet – Svensk-dansk hoppe med norsk passer fik den første plads

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

VM-løbet

Svensk-dansk hoppe med norsk passer fik den første plads

Det nærmer sig storløbet International Trot, bedre kendt som VM-løbet, på Yonkers. Mandag aften blev den første af de ti startheste offentliggjort.

Invitationen, som er blevet accepteret, gik til den svenskfødte Bourbonista (e. Face Time Bourbon u. Affinity Kronos e. Joke Face), opdrættet og delejet af danske Panamera Racing, som består af Jens Glud og Jeanette Hansen. De ejer halvdelen af Bourbonista, mens Michael Gulottas Deo Volente Farm ejer den anden halvdel. Hoppen begyndte faktisk sin karriere hos Bo Westergaard, men blev flyttet til Paul Hagoort, før hun debuterede som 3-års. Under den hollandske toptræners ledelse var hoppen blandt de bedste i sin årgang i Europa, og i maj sidste år blev hun eksempelvis nummer tre bag Allegiant og Funny Gio i Fyraåringseliten Ston på Solvalla. To måneder senere blev hun eksporteret til USA.

Først var det Noel Daley, der stod for træningen, men det store gennembrud kom, da hun blev flyttet videre til Marcus Melander og fik den norske passer Hedvig Garseg forud for årets sæson. Senest var Bourbonista ganske enkelt fantastisk, da hun vandt Six Pack Trot i tiden 1.07,6a/1609 på The Meadowlands. Med den vindertid er hun den hurtigste hoppe i nordamerikansk travhistorie, og den imponerende præstation har nu sikret hende den første invitation til Yonkers’ storløb.

– Vi var bare glade for at få invitationen, siger Glud Hansen i en pressemeddelelse fra Yonkers.

Jens Jeanette Glud Hansen

Marcus Melander har tidligere trænet en vinder af VM-løbet. Det var Cruzado Dela Noche, som vandt tilbage i 2018 med Brian Sears i sulkyen, og for to år siden blev hans Periculum nummer to bag Jiggy Jog. Nu kan Bourbonista imidlertid sørge for staldens anden sejr i storløbet. At den svenskfødte hoppe skulle blomstre under Melanders ledelse, var dog ikke givet på forhånd.

– Det tog omkring fem eller seks uger hos os, før hun virkelig ændrede sig, og vi kunne begynde at træne på sandbanen og i det dybe sand. Da hun begyndte at tage træningen til sig, blev hun stærkere og stærkere, forklarer Melander, som tilføjer, at beslutningen om at tage skoene af har gjort en stor forskel.

Bourbonista har danske og amerikanske ejere, svensk træner, norsk passer og – hvis Dexter Dunn igen får chancen – en newzealandsk kusk. I VM-løbet repræsenterer hestene dog deres fødeland, så hun kommer til at have det svenske flag ved siden af sit navn i programmet.

International Trot køres over 2.011 meter, afvikles den 12. september og har en samlet præmiesum på én million dollar. Halvdelen af beløbet går til vinderen.

Beskeden er modtaget af Kaus Koch som for år tilbage var tilknyttet auktionen på Falster, hvor netop Jens Glud og Jeanette m. Nielsen var arrangør.

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

 

banner travavl 1

 

11 banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

 

DUMBO med tekst scaled 1

SENESTE NYHEDER
S3Q0675 scaled 1
12. august 2026

Topkusk kører for danske trænere

Topkusk kører for danske trænere Magnus A Djuse er en af Sveriges topkuske og i dag gæster Djuse Charlottenlund Travbane,…
Rudbeck
12. august 2026

Nyt fra Stutteri Hole In One

Nyt fra Stutteri Hole In One Peter Rudbeck giver en oversigt over staldens aktiviteter. Travet.dk har snakket med Peter Rudbeck…
Lunden
12. august 2026

Så gælder det derbyprøverne

Så gælder det derbyprøverne Det er i aften, at de 24 derbyfinalister skal findes, når de årlige derbyprøver køres på…
Mads Petersen 11 august 2026 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 1919
11. august 2026

Bornholm – Sådan gik det

Bornholm – Sådan gik det Dagens løb på Bornholms Brand Park udviklede sig til en af de mere mindeværdige i…
SAMARBEJDSPARTNERE